Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 129,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"Dette er et digterværk." - Information
"En fantastisk skælmeroman, der er rig på frodig talent (...) Bliktrommen er en festlig oplevelse, mange lovord værd." - Bent Mohn, Politiken
På sin treårs fødselsdag kaster Oskar sig ned ad en kældertrappe, hvorefter han holder op med at vokse. Og i sin sang og sit trommespil formår han at lægge en særlig magi. "Dette er et digterværk." - Information.
Man kan begynde en historie i midten og anstifte forvirring, idet man dristigt vandrer enten fremad eller baglæns. Man kan stille sig moderne an, stryge alle tids- og afstandsangivelser og bagefter forkynde eller lade forkynde, at man endelig, i sidste øjeblik, har løst problemet om tid og rum. Man kan også straks ved begyndelsen hævde, at det nu til dags er umuligt at skrive en roman, men derpå så at sige bag ryggen af sig selv, skrive en gammeldags handlingsroman for til sidst at fremstå som den sidste mulige romanforfatter. Jeg har også ladet mig fortælle, at det ser pænt og beskedent ud, hvis man i begyndelsen erklærer, at der ikke længere findes romanhelte, fordi der ikke længere findes individualister, fordi individualiteten er gået tabt, fordi mennesket er ensomt, hvert menneske lige ensomt, uden ret til individuel ensomhed, og danner en navn- og helteløs ensom masse. Det kan alt sammen være udmærket og rigtigt. For mit, Oskars, vedkommende, og for min plejer, Brunos, vil jeg dog gerne fastslå: Vi er begge helte, totalt forskellige helte, han bag kikhullet, jeg foran kighullet; og når han lukker døren op, er vi begge, trods alt venskab og ensomhed, alligevel stadig ikke nogen navn- og helteløs masse.
Jeg begynder langt foran mig selv, for ingen skal skildre sit liv, hvis han ikke har tålmodighed til, inden han tidsfæster sin egen eksistens, i det mindste at mindes halvdelen af sine bedsteforældre. For alle dem, der uden for min anstalt for sindsslidende må føre et forvirret lig, jer, venner og ugentlige gæster, der intet aner om min papirbeholdning ? for dem og jer præsenterer jeg nu Oskars mormor.
Min mormor Anna Bronski sad en sen oktobereftermiddag i sine skørter i udkanten af en kartoffelmark. Om formiddagen havde man kunnet se, hvordan mormor rev de visne toppe sammen til ordnede bunker, til middag spiste hun et stykke fedtebrød, der var sødet med sirup; derefter gik hun marken igennem en sidste gang og satte sig endelig i sine skørter mellem to næsten fulde kurve. Foran lodretstillede, med næserne sammenstræbende støvlesåler osede en jævnlig astmatisk opflammende kartoffeltops-ild, der sendte røgen fladt og langsomt hen over den så at sige ukrummede jordoverflade. Man skrev år 1899, hun sad midt i hjertet af Kaschubiet, i nærheden af Bissau, endnu nærmere ved teglværket, foran Ramkau sad hun, bag Viereck, i retning af vejen til Brenntau, mellem DIrschau og Karthaus, med den sorte skov Goldkrug i ryggen sad hun og skubbede med en i spidsen forkullet hasselkæp kartofler ind under den hede aske.
Fra side 13-14
"Dette er et digterværk."
- Information
"En fantastisk skælmeroman, der er rig på frodig talent (...) Bliktrommen er en festlig oplevelse, mange lovord værd."
- Bent Mohn, Politiken
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |