Senest viste titler

Anne Wolden-Ræthinge Queen in Denmark

Kathy Kacer Edith - den hemmelige pige

Karina Sanggaard Fog Kvinden i skyggen

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(0 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Steen Steensen Blicher

Blicher Blicher

Brudstykker og hele noveller af Steen Steensen Blicher




PRIS kr. 149,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage
 

Om bogen

Pressen skrev
 

"Om Blicher kan der ikke siges nok godt, og når redaktionsudvalget med Erik Harbo i spidsen så oven i købet har sammenstillet et meget gennemtænkt udvalg 'i anledning af det litterære kanonår', er der kun tilbage at sige tak og betænke, hvad Blicher skrev i sit livs allersidste digt: 'Det Gode maa du nyde / saameget Skæbnen dig vil byde.' Blicher er altid meget, umådelig meget - selv i udvalg." - Niels Barfoed, Weekendavisen

En Blicher-samling, der giver et bredt billede af digteren, og som fjerner ham fra både hjemstavnen, fra det evigt skæbnetunge og det elegiske  og i stedet viser en moderne fortæller, der som den eneste novelleforfatter fra perioden har holdt sig i læsernes bevidsthed. Udgivet i samarbejde med Blicher-selskabet og med forord af Knud Sørensen.

Uddrag

Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 i landsbyen Vium, der ligger ca. 15 km syd for Viborg på grænsen mellem Øst- og Vestjylland og på kanten af den ca. 150 kvadratkilometer store alhede.
Faren var sognepræst Niels Blicher, en mand der ud over at have litterære interesser og f.eks. skrev digte på latin også var dybt interesseret i sit lokalsamfund og dets udviklingsmuligheder, og begge dele smittede i høj grad af på sønnen, der livet igennem engagerede sig i samfundsdebatten. (...) Det egentlige herregårdsmiljø lærte han at kende allerede som barn. Blichers mors morbror var herremanden på Aunsbjerg, Steen de Steensen, som igen var beslægtet med herremanden på Hald, Friederich de Schinkel, og da begge herregårde ligger i bekvem afstand fra Vium, kom han på begge, oftest på Aunsbjerg, men begge dukker de op i hans senere forfatterskab.
(...)
I det første år i København søgte han at blive det, han senere betegnede som en "Mahoni-fyr", nemlig en elegant klædt ung mand med fine manerer. Han gik til danse- og fægteundervisning, og som medlem - ikke af studenterklubber eller litterære klubber, men - af "Det borgerlige Selskab", lærte han hovedstadsmiljøet at kende. Købstadsmiljøet havde han snuset til i de tre år, han gik på den lærde skole i Randers, og efter den afsluttende eksamen fra universitetet i 1809 vendte han i vinteren 1910 tilbage til købstaden Randers som adjunkt, om end ret kortvarigt. Halvandet år efter forlod han skolen der og levede resten af sit liv på landet, først som præstegårdsforpagter hos faren, der da var præst i Randlev ved Odder, og derefter som landsbypræst, først fra 1819 til 1826 i Thorning, nabosogn til hans fødesogn Vium, og derefter Spentrup nord for Randers indtil din sød den 26. marts 1848.

Denne korte gennemgang af hans liv skal tjene til at påvise, at han - i modsætning til de fleste af dem, der blev hans digterkollegaer i første halvdel af 1800-tallet - havde et indgående kendskab til hele det datidige samfund, fra dets absolutte sociale bund til dets top - eller måske rettere: til niveauet lige under toppen. Han var i stand til med indlevelse at placere sine psykologisk tidløse noveller i socialt realistiske og tidsbundne miljøer, så man som læser ud over den egentlige historie får en beskrivelse af datidens samfund, dets mennesker og deres begrebsverden, sædvaner og fordomme. Naturligvis er også hans ikke-skønlitterære forfatterskab bestemt af den viden, ja den er vel nærmest hele forudsætningen for, at han i den grad, som det blev tilfældet, kunne engagere sig i samfundsdebatten, som han deltog i med overskrifter som f.eks. "Bør Jøderne taales i Staten" (hvilket han naturligvis besvarede med et "ja"), "Forslag til Redningshuse for faldne Piger", "Om de jydske Hedemosers Opdyrkning" og "Danmarks nuværende Tilstand".
Tekstudvalget i denne bog er med en enkelt undtagelse tager fra den skønlitterære del af forfatterskabet - altså den ikke-argumenterende del - og det viser tydeligt, hvordan man i hans fremragende digtning som en slags sidegevinst læser sig til en større viden om den over halvandet hundrede år gamle fortid og til en større forståelse af dens mennesker, som - på det psykologiske plan - hos Blicher kan opleves som vores medborgere, der "bare" var placeret i en anden tid.

Knud Sørensen

Fra side 7-8

Anmeldelser

"Om Blicher kan der ikke siges nok godt, og når redaktionsudvalget med Erik Harbo i spidsen så oven i købet har sammenstillet et meget gennemtænkt udvalg 'i anledning af det litterære kanonår', er der kun tilbage at sige tak og betænke, hvad Blicher skrev i sit livs allersidste digt: 'Det Gode maa du nyde / saameget Skæbnen dig vil byde.' Blicher er altid meget, umådelig meget - selv i udvalg."
- Niels Barfoed, Weekendavisen

 
Om bogen
Læs uddrag
Anmeldelser
 
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet ,  208 sider
ISBN: 9788702053197
Gyldendal 2006
Omslag: Sven Reiner Johansen
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os