Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 299,00 |
|
"Romanen er nærmest en æstetisk triumf (...) Ikke mange forfattere kan skabe en så elegant og ubesværet fortælling som Ib Michael." - Svend Skriver, Kristeligt Dagblad
"Ib Michael spejler sig selv, men myten om ham er i fuldt vigør, han er gået ned til roden af sin ungdom, og man følger ham med stigende vellyst. Det er rigtig godt gået, i et sprog, der synger" - Bettina Heltberg, Politiken
"kaptajn Michael og hans glade besætning vil føre os sikkert frem til steder, hvor solen skinner og smilet blomstrer. Hvis man ikke nyder turen, er det, fordi man har taget for små sko på." - John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet
"Med lækker stemmeføring bliver man taget med ind i et ungdomsunivers, som jeg tror man skal have en meget hård fernis for ikke at blive draget og forført - og en lille smule ung igen - af." - Christa Leve Poulsen, Børsen
Ny roman af Ib Michael om ungdom i Roskilde, opture og nedture, store glæder og afgrundsdyb fortvivlelse. En navnløs Ib Michael-lignende jeg-fortæller beretter om sit liv i 1960´erne i Roskilde og omegn. Han er en yderst livskraftig ung mand, med en vældig appetit på livet, kvinder, nydelses- og rusmidler, viden og i det hele taget på at gøre erfaringer af enhver art. Det fører ham naturligvis både til store glæder og i, fra tid til anden, i uføre. Der er store følelser og højt humør, afgrundsdyb fortvivlelse og groteske optrin.
Regina bor på Vesterbro. Hun har sin egen lejlighed på femte sal, helt oppe under byens tage. Trappen vrider sig i en opretstående labyrint af linoleumsterninger, der gentager sig hele vejen ned. Vi tager den med let hånd på gelænderet, to trin ad gangen.
Stakåndede står vi på måtten og ringer på. Det skramler bag døren, og hun lukker op. Lige som døren er ved at åbne sig, går trappelyset ud. Jeg famler efter kontakten og tænder.
Med et nærvær der er typisk for hende, har Regina opfattet situationen, og da lyset blænder op igen, står hun i en positur som en danserinde der lige er blevet fanget af projektøren efter sit solonummer. I højrød silkekimono med drageslyng og håret sat op med spisepinde.
Hun giver mig åndenød. Øjnene er klippet på skrå i hendes ansigt, og det virker som om kindbenene har måttet udvide sig for at give dem plads. Et par tjavser har løsnet sig og bøjer frem omkring hendes lange hals, og da hun åbner døren helt for at lukke os ind, kommer jeg til at strejfe silken med en hånd og mærker hendes levende former mod min hud. Fortumlet ankommer jeg til rummet hvor alting dufter af pige; der er klynger af tændte stearinlys på bordet og friske blomster.
R egina laver te; grøn kinesisk te som jeg har opdaget under min eksamenslæsning. I sene nattetimer hvor jeg sidder oppe for at nå igennem pensum, er jeg gået over til at tygge tebladene. I det lange løb bedøver bitterheden smagsløgene, og det virker fantastisk. Man er lysvågen natten lang; tankerne skifter i store sæbebobler, blanke indtil de bliver fyldt med viden fra bøgerne, hvorefter de glider på plads i mobiler der blinker og hænger i klaser under kranieloftet, lige til at prikke hul på når de skal bruges i besvarelser af enten skriftlige eller mundtlige opgaver. Jeg går i 2. g, og fra vores klasseværelse kan man se over til katedralen med de døde konger og dronninger.
Mark er fulgt efter hende ud i det lille køkken, deres forhold er så ubesværet som mellem søskende, og de er allerede fordybet i samtale. Jeg sidder alene tilbage i stuen og vrider mig i stolen mellem hendes ting. Hun omgiver sig med porcelæn, nipsenåle, farvede glasdyr og store puder. Hun ler højt ad noget Mark siger.
Jeg kan ikke blive klog på deres forhold. Mark og Regina er lige ophøjede for mig, det er svært at tro de ikke også er kærester, og måske er de. Måske holder de mig bare for nar med deres søskendeagtige forhold, hvor de leger tvillinger uden at være det. Måske har de allerede været i seng med hinanden, men holder kæft med det for ikke at såre mig. De ved begge hvor hovedløst forelsket jeg er i Regina.
Jeg er omgivet af uopnåelighed til begge sider, den mandlige såvel som den kvindelige. Jeg ser op til dem, og Regina er den der til enhver tid står øverst på sejrsskamlen.
Fra side 14-15.
"Ib Michael vender tilbage til ungdommen og 1960'ernes Roskilde i den vellykkede roman Blå bror (...) Hans fortælling er velskrevet ned til mindste detalje og dertil psykologisk troværdig. Romanen er nærmest en æstetisk triumf (...) Ikke mange forfattere kan skabe en så elegant og ubesværet fortælling som Ib Michael."
- Svend Skriver, Kristeligt Dagblad
"Er det en fanfare, en flyvsk fantasi eller en fiktion? Alle tre dele. Men først og fremmest er Ib Michaels nye bog en glimrende, veloplagt refleksion over tiden, da der var liv i Danmark. Tresserne. (...) Ib Michael er sprogets mester, og sproget er med ham til op over overflødighedshornet. (...) Ib Michael spejler sig selv, men myten om ham er i fuldt vigør, han er gået ned til roden af sin ungdom, og man følger ham med stigende vellyst. Det er rigtig godt gået, i et sprog, der synger, og lad det så mumle og brænde og bumle." - Bettina Heltberg, Politiken
"kaptajn Michael og hans glade besætning vil føre os sikkert frem til steder, hvor solen skinner og smilet blomstrer. Hvis man ikke nyder turen, er det, fordi man har taget for små sko på."
- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet
"Med lækker stemmeføring bliver man taget med ind i et ungdomsunivers, som jeg tror man skal have en meget hård fernis for ikke at blive draget og forført - og en lille smule ung igen - af."
- Christa Leve Poulsen, Børsen
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |