Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 199,00 |
|
Efter bl.a. "Landet og året", "Historier fra Danmark" og senest "Julius' fødselsdag" kommer her endnu en række af Søren Ryges historier om skæbner - stadig mest de lidt skæve og efterhånden sjældnere eksistenser - på landet i dag. Her er kvinden, der blev født uden for ægteskab på den tid, hvor det absolut ikke passede sig. Her er Niels Nielsen, der passede kroens køkkenhave til perfektion - og Bette Anna, som højt oppe i alderen stadigvæk kører i marken med de store maskiner.
Det var trøstesløst! Koldt regnvejr i oktober. Et meget lille sted med stuehus og et par staldbygninger. En traktor med påhængsvogn på gårdspladsen. Nogle forblæste træer og en hæk. Flade marker i alle verdenshjørner.
Og bette Anna, der lukkede op for sig selv og sin hund, der hedder Magnus. Vi havde en aftale, og hun havde gang i kaffemaskinen og købt en mazarinkage hos købmanden, og ingen af os havde lyst til mark- eller staldvandring i det vejr. Det blev til et par timers snak i stuen, som i enhver forstand var domineret af Magnus, og det var alt nok. Beretningen om bette Annas liv og levned:
"Jamen jeg begyndte, da jeg var fem år. En dag min far var ude at harve med hesten og stod og snakkede med en nabo herude ved vejen, gik jeg hen og tog tømmen. Hesten vidste jo, hvor den skulle gå, så den gik bare, og så harvede jeg. Jeg kan ikke huske det, men de har fortalt mig det.
Sådan har jeg altid haft det. Jeg ville ud - udenfor, og sådan har jeg det stadig, og derfor vil jeg heller ikke herfra.
Jeg er født den 15. mats 1932 her på gården, og det gav sig selv, at jeg skulle hjælpe med, for det skulle alle børn på landet. I de første mange år høstede vi kornet med le. Min far høstede, og min mor og min bror og jeg skulle binde neg. Vi fik først selvbinder i 1948.
Jeg blev konfirmeret i 46, og i sommeren 48 var jeg på Vivild Ungdomsskole. I november kom jeg ud at tjene, men jeg kom hjem igen i august året efter, fordi jeg skulle have barn, og så har jeg været hjemme siden. Faderen til barnet døde en måned efter, at drengen var født - af en kræftsvulst i hovedet. Vi tjente sammen på gården, og han var yngre, en jeg var.
Dengang var det jo tys-tys med sådan noget, og det var rivegalt at skulle komme hjem på den måde. Den gamle blev tosset, men mor hjalp da med at passe den bette. Han blev født på Fødselsstiftelsen i Århus, og jeg var kun lige kommet hjem, før jeg skulle ud og hjælpe med at læsse møg.
Fire-fem år efter fik en så nummer to, og det var også lidt tilfældigt. Jeg var kommet til bal nede på Spentrup Hotel og mødte en mand, som jeg fulgte med ud. Jeg troede, han havde lært at passe på, men det havde han altså ikke. Han rejste til Sønderjylland, men skulle jo betale børnepenge. Så skrev han til mig, at han ikke ville betale mere og have børnepengene tilbage og ville komme og snakke med mig om det. Jeg skrev tilbage, at vi kunne mødes på et bestemt klokkeslæt nede ved vejen, men han kom ikke, og så gik jeg hjem igen. En time senere kom han gående op ad markvejen, og min mor fik øje på ham. Min far gik ud til ham - han vidste jo ikke, hvem det var - men han bad bare om at få noget benzin til sin motorcykel. Han ville ikke engang se sin søn.
Så fik jeg brev fra ham igen, at han ville have børnepengene tilbage, men så satte vi os ned og satte et brev sammen til ham, og så hørte vi ikke mere. Jeg har ikke hørt noget fra ham siden, men han betalte børnepenge, til drengen var 18. Men nu har jeg da to børnebørn - de sidder på billedet deroppe.
Så overtog jeg gården i 83, men jeg drev den alene fra 79, for da kom far til skade."
Fra side 11-13
| Om bogen |
| Læs uddrag |