Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 350,00 |
|
"Han kan fabulere, så det er en lyst, og få en fortælling til at blomstre, så det er en fryd." - Lars Handesten, Berlingske Tidende
Fire dramatiske historier med både synlige og usynlige sammenhænge i tema såvel som handling. Historierne udspiller sig i flere lande og i forskellige tidsaldre, men Fosnes Hansen væver skæbner, mennesker, tider og steder sammen i et fint og komplekst mønster.
Beretninger om beskyttelse fortæller historien om den excentriske rigmand, der lever en isoleret tilværelse og kun har selskab af en yngre kvindelig slægtning; om en tjener og en oldgammel og meget klog abe; om fyrmesterens kone, der tvinger sin mentalt og fysisk svage datter til at være med til at gøre druknede, ilanddrevne sømænd i stand; og om tjeneren, der af sin herre i 1400-tallets Italien sendes ud for at finde den maler, der er skaberen af et mislykket, men måske undergørende madonnabillede.
"Fosnes Hansens roman rummer essensen af de sidste ti-femten års magiske og postmoderne romaner (...) Han kan fabulere, så det er en lyst, og få en fortælling til at blomstre, så det er en fryd."
- Lars Handesten, Berlingske Tidende
"Erik Fosnes Hansen har begået et mesterværk. Måske er der ikke skrevet en bedre nordisk roman siden Karen Blixen og Knut Hamsun flyttede litterære milepæle."
- Jens Andersen, Dagbladet, Norge
| Om bogen |
| Anmeldelser |