g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Karen Blixen

Babettes gæstebud

PRIS kr. 49,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Dette er Karen Blixens fortælling om, at mennesket skal opfylde sin skæbne - sådan som kokken Babette gjorde det, da hun i et storstilet gæstebud udfoldede sin kunst, fordi det nu engang var tilværelsens mening med hende." - Berlingske Tidende

To elskelige gamle provstedøtre i en lille norsk fjordby tager en berømt kvindelig køkkenchef fra Paris i huset, da hun flygter under den blodige franske opstand, Pariserkommunen, i 1870-71. I fjorten år koger hun trofast klipfisk og øllebrød, men ved et mirakel får hun én gang mulighed for at udfolde alle sine talenter: Den gamle lotteriseddel, hun havde med i sin bagage, kommer ud med den store gevinst.

Uddrag

To søstre

Der er i Norge en lang, snæver fjord mellem høje fjelde, der hedder Berlevåg fjord. Ved fjeldenes fod ligger Berlevåg by som et barns legtøjsby af små træklodser malede i grå, gule og hvide, rosa og andre kulører.
    For femogtres år siden levede i et af de små gule huse to søstre, der begge var ude over den første ungdom. Der var på denne tid i Berlevåg damer, der gik med tournure, og de to søstre kunne have båret den så yndefuldt som nogen af dem, for de var begge to høje, slanke og bøjelige. Men de havde livet igennem levet i lykkelig uvidenhed om modens fordringer og tyranni, ja om dens eksistens, og havde gået ærbart og stilfærdigt klædt i gråt eller sort. De var døbt Martine og Philippa efter Martin Luther og hans ven Philip Melanchton. Deres fader havde været provst og profet, stifter af en from og streng kirkelig retning, der var kendt og agtet, og også lidt frygtet, over hele landet. Denne retnings tilhængere forsagede verdens glæder, jorden og alt hvad dens var. Disse var dem kun gøglebilleder, og den sande virkelighed, mod hvilken de droges med dyb hjemve, var det ny Jerusalem. De tog ikke Herrens navn forfængeligt, deres tale var ja, ja og nej, nej, og de kaldte hinanden broder og søster.
    Provsten havde giftet sig sent i livet og var nu for længe siden lykkeligt hjemkaldt og hjemvendt. Hans disciple blev med hvert år færre, mere tunghøre, mere hvidhårede eller skaldede. Ja, det kunne ske, at de også blev mere utålmodige og vredagtige, og at der opstod bedrøvelige stridigheder og skismer i menigheden. Men de søgte dog stadig sammen for at læse og udlægge ordet og mindes deres mester. Alle havde de kendt præstens døtre fra de blev født og betragtede dem stadig som meget små søstre, der var dem dyrebare for deres faders skyld og for deres egen. De gamle folk følte at deres mesters ånd var hos dem i det lille gule hus, herinde boede freden og fordrageligheden uforandret.
    De to provstedøtre havde en fransk tjenestepige, der hed Babette.

Fra side 7-8

Anmeldelser

"Dette er Karen Blixens fortælling om, at mennesket skal opfylde sin skæbne - sådan som kokken Babette gjorde det, da hun i et storstilet gæstebud udfoldede sin kunst, fordi det nu engang var tilværelsens mening med hende."
- Berlingske Tidende

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

3. udgave
Hæftet , 82 sider
ISBN: 9788702060416
Gyldendal 2007
Omslag: Imperiet

Bøger af Karen Blixen

Babettes gæstebud

Om bogen

Uddrag

Anmeldelser

Out of Africa