Senest viste titler

Jakob Ejersbo Liberty

Markus Zusak Bogtyven

Morten Albæk Nedslag

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 
Forfattere fra a-å

Forfatterunivers

 
 

John Hart (f. 1965)

John Hart er født i 1965 i North Carolina, USA. Han har studeret fransk litteratur og siden jura. Inden han blev fuldtidsforfatter har han arbejdet som bankmand, børshaj, advokat, helikopterpilot i Alaska og bartender i London. På dansk han han udgivet romanerne Et spind af løgne, Rødt vand og Det sidste barn.


Fire spørgsmål til John Hart - forfatteren bag Det sidste barn.

I forhold til din karriere som forfatter, er der så noget du ville ønske, du havde gjort anderledes?
John Hart: Det ville have været rart at have fundet det nødvendige drive, da jeg var i 20'erne snarere end i 30'erne. Men ærlig talt så tvivler jeg på, at jeg var klar på det tidspunkt. Selv hvis jeg havde kunnet koncentrere mig, så manglede jeg livserfaring til at kunne skrive den type historier, som jeg nu kan skrive. Der er da løbende en generende følelse af at noget kunne være blevet gjort bedre eller anderledes, men når alt kommer til alt, tror jeg at alting har udviklet sig, som det skulle. Du ved - jeg har slået rødder. Børn. Hustru. Det er godt.

Du har tidligere udtalt dig om dine første erfaringer som forfatter, hvor du stod op klokken fire om morgenen og senere gik ud i "den virkelige verden". Du har også nævnt, at det ikke fungerer for dig. Hvilken arbejdsform har du fundet frem til, virker bedst for dig? I betragtning af at du har en familie, hvordan undgår du at blive forstyret?
John Hart: Jeg er nødt til at betragte det som et job. Jeg lejer et kontor og tager derhen hver dag - også nogle gange i weekenden. Det hjælper mig med at huske, at det er et job og ikke blot en smart hobby. Gør arbejdet. Hver dag. Det er den måde, du får skrevet en roman på.

Hvordan var det at skrive Det sidste barn, hvor hovedpersonen er en dreng?
John Hart: Ja, hovedpersonen er en 13-årig dreng. At skrive denne dreng frem på en overbevisende måde har været en fantastisk og tilfredsstillende proces. Det er underligt med de minder fra barndommen, der dukker op, når man begynder at tænke på det dag efter dag. Hvad lavede man? Hvordan føltes verden? Hvad var vigtigt, og hvad var man bange for? Jeg er virkelig glad for denne historie. Jeg kan godt lide at skrive om virkelige mennesker, som i den grad er kommet i problemer. Jeg nyder at læse bøger, hvor det menneskelige aspekt er troværdigt og det er den type bøger, jeg vil skrive. Mine bøger kommer ikke til at handle om ninja'er, antistof-bomber eller den slags.

Og hvad så nu?
John Hart: Jeg har skrevet omkring 50 sider på min næste bog. Jeg er ikke ude på at forandre verden eller skabe stor litteratur, men jeg vil være en historiefortæller, som læses med spænding af glade tilhængere, som dårligt kan vente på den næste bog. Jeg holder af thriller, som har litterær værdi. "Litterær" kan betyde forskellige ting, men for mig betyder det en troværdig personskildring, følelsesmæssig stærk, detaljerig og historier hvor personerne lever og ånder. Hvis jeg kunne bestemme mit eftermægle skulle det være at have skrevet fremragende thrillere med ovennævnte elementer - bøger som folk ikke kan lægge fra sig.


 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os