g.dk

Samlet vurdering:

(1 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Yasmina Khadra

Attentatet

PRIS kr. 239,00	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"meget, meget bevægende og smuk (...) Mohammed Moulessehoul er en nøgtern og skånelsesløs forfatter, der virkelig forstår at iklæde sorgen, raseriet og rædslen en sprogdragt, som man står fuldstændig hudløs overfor. Og det hvad enten man forføres af hans metaforik, som løftes af en skøn arabisk tradition, eller man sættes til vægs af hans skarpe analyse af de politiske og menneskelige forhold i Israel og Palæstina. Romanen kan ikke anbefales nok." - Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

"Yasmina Khadras roman 'Attentatet' skriver sig tæt på nervetrådene i den israelsk-palæstinensiske konflikt og stiller de svære spørgsmål." - Kathrine Lilleør, Berlingske Tidende

Amine, som er af arabisk herkomst, er en fremragende kirurg, der på et hospital i Tel Aviv arbejder side om side med sine jødiske kolleger. Efter et selvmordsattentat i nærheden får de travlt på skadestuen med at redde ofrene. Imidlertid tvinger et af ofrene ham til at tage sin tilværelse som assimileret araber i Israel op til revision.

Uddrag

Jeg mindes ikke at have hørt nogen eksplosion. En hvislen måske, lidt samme hvinende lyd, som når man river stof over, men jeg er ikke sikker. Min opmærksomhed var afledt af denne gudelignende skabning, som en hel menighedsskare sværmede omkring, mens hans livvagter forsøgte at bane vej for ham hen til hams bil. "Vær venlige at lade ham passere. Vær venlige at gå til side." De troende skubbede med albuerne for at se sheiken tættere på og røre en flig af hans kamis. Den ærværdige gamle mand vendte sig undertiden om for at hilse på en bekendt eller takke en discipel. Det skarpe blik skinnede i hans asketiske ansigt som klingen på en krumsabel. Jeg forsøgte at gøre mig fri af de masende menneskekroppe i trance, men forgæves.
Sheiken skyndte sig ind i sin bil, viftede med en hånd bag den blændede rude, mens hans to livvagter tog plads på hver side af ham ... Så ikke mere. Noget zigzaggede over himlen og glimtede som et lyn midt på kørebanen; chokbølgen ramte mig for fuld kraft og opløste folkehoben, der holdt mig indespærret i sin trance. I et splitsekund eksploderede himlen, og gaden, der et øjeblik havde været på bristepunktet af ophidselse, blev et sanseløst kaos.
Kroppen af en mand eller måske en dreng for gennem min sindsforvirring som et mørkt glimt. Hvad er det? ... En flodbølge af støv og ild fanger mig, katapulterer mig gennem tusinde projektiler. Jeg føler vagt, at jeg flænses og opløses i lufttrykket fra eksplosionen ... Få meter - eller måske lysår - derfra brænder sheikens bil. Grådige fangarme opsluger den og spreder en forfærdelig lugt af ligbrænding. Der må være en frygtelig larm, jeg sanser det ikke. En lammende døvhed har berøvet mig byens lyde. Jeg hører intet, føler intet; jeg svæver blot, svæver. Jeg bruger en evighed på at svæve, før jeg igen falder ned på jorden, groggy, optrevlet, men besynderligt klar og med øjne, der er større end den rædsel, der lige er væltet ned over gaden. I samme øjeblik jeg rammer jorden, stivner alt; flammerne over den smadrede bil, projektilerne, røgen, kaosset, lugtene, tiden ... Kun en himmelsk stemme, der overdøver dødens uudgrundelige stilhed, synger en dag vender vi tilbage til vores kvarter. Det er ikke egentlig en stemme; det minder mere om en sitren, en filigran ... Mit hoved dukker op igen et eller andet sted ... - Mor, råber et barn. Dets kalden er svag, men klar, ren. Den kommer langt væk fra, fra et roligere hinsides ... Flammerne, der fortærer køretøjet, nægter at fjerne sig, og projektilerne nægter at falde ... Min hånd prøver at finde sig selv midt i skærvebelægningen; jeg tror nok, jeg er blevet ramt. Jeg forsøger at bevæge benene, at løfte halsen; ikke en muskel adlyder ... Mor, råber barnet ... Jeg er her, Amine ... Og mor er der, hun dukker op bag et røgslør. Hun kommer nærmere midt i de nedstyrtede stenmasser, de forstenede bevægelser, munde, der står åbne mod afgrunden. Et øjeblik tror jeg, at hun er Jomfruen med sit mælkehvide slør og sit martrede blik. Min mor har altid været sådan, strålende og trist på én gang, ligesom et vokslys. Når hun lagde sin hånd på min brændende pande, fik hun al feber og alle bekymringer til at forsvinde ... Og hun er der; hendes magiske kraft har ikke fået en rynke. Jeg kan mærke en gysen fra fod til isse; den befrier universet og starter feberfantasierne. Flammerne genoptager deres makabre dans, bragene deres skudbaner, panikken sine udskejelser ...

Fra side 5-6

Anmeldelser

"meget, meget bevægende og smuk (...) Mohammed Moulessehoul er en nøgtern og skånelsesløs forfatter, der virkelig forstår at iklæde sorgen, raseriet og rædslen en sprogdragt, som man står fuldstændig hudløs overfor. Og det hvad enten man forføres af hans metaforik, som løftes af en skøn arabisk tradition, eller man sættes til vægs af hans skarpe analyse af de politiske og menneskelige forhold i Israel og Palæstina. Romanen kan ikke anbefales nok."
- Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

"Yasmina Khadras roman 'Attentatet' skriver sig tæt på nervetrådene i den israelsk-palæstinensiske konflikt og stiller de svære spørgsmål."
- Kathrine Lilleør, Berlingske Tidende

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

1. udgave
Hæftet , 200 sider
ISBN: 9788702046595
Gyldendal 2006
Omslag: Ida Balslev-Olesen
Oversat af: Ulla Gjedde Palmgren

Andre bøger af Yasmina Khadra