Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 198,00 |
|
"Sådan fistrer modsigelserne hele tiden ind over hinanden i denne mærkværdigt lebendige, aldrig trættende eller selvrepeterende bog, som man glæder sig til at læse højt af, diskutere, pille op og sætte sammen igen." - Erik Skyum-Nielsen, Information
"ja, så kald den da for fanden bare POESI - der er målsøgende og træffende politisk, og samtidig frygtindgydende musikalsk og fri og original i sin sprogføring, som nemlig helst er en sprogomvending og en sprogflerdobling på samme tid: en tvetunget lagkage lige i smasken på samtlige landets med plat modersmål blævrende nytårstaler." - Lars Bukdahl, Weekendavisen
"et herligt tæppebombardement. Hun melder krig og gør det med ordene. Hun er fremførende, frembusende og fantasifuld i sit attack på snart sagt alt og alle." - Erik Svendsen, Jyllands-Posten
Stor og vilter samling af digte, der i munden på hinanden lader forskellige stemmer diskutere bl.a. politik, musik, kærlighed og eksistens.
GENTAGELSER
Jeg kan skrive det
jeg synes jeg kan
skrive det jeg ikke
er sikker på jeg
synes. Jeg kan
skrive det jeg er
sikker på jeg ikke
synes bare jeg husker
at putte det i en
anden kolonne.
(Jeg kan skrive det
jeg hader og det
jeg elsker eller bare
det jeg lige hørte
nogen sige nede
på gaden).
Jeg kan skrive det
man eventuelt
kunne synes eller det
nogle andre synes eller
det jeg tror at nogle andre
synes eller det jeg leger
at nogle andre synes. Det
er farligt at lege. Man
kan få buksevand eller
brække halsen.
Du skal ikke
lege mere nu du
har leget længe
nok. Har du ikke?
Enhver klar følelse er
en beslutning som
falder der
men når den er faldet er der altid
en afgrund den kan trille
videre i derfor
gør den det.
Man kan måske
undgå afløbet ved at
holde vejret.
Jeg kan skrive det
der er lige ved at
falde ud over kanten
og det falder eller
kan jeg? Og jeg ved
ikke hvorfor jeg
skulle græde og jeg
ved ikke hvorfor
jeg ikke skulle græde.
Fra side 8-9.

"Sådan fistrer modsigelserne hele tiden ind over hinanden i denne mærkværdigt lebendige, aldrig trættende eller selvrepeterende bog, som man glæder sig til at læse højt af, diskutere, pille op og sætte sammen igen."
- Erik Skyum-Nielsen, Information
"Jeg sidder her med et stort, susende lykkeligt hul i hovedet efter gentagne læsninger af Ursula Andkjær Olsens nye, fygende fremragende bog Atlas over huller i verden og har i og for sig ikke andet på hjerte. End at understrege min totale udblæsthed altså. (...) ja, så kald den da for fanden bare POESI - der er målsøgende og træffende politisk, og samtidig frygtindgydende musikalsk og fri og original i sin sprogføring, som nemlig helst er en sprogomvending og en sprogflerdobling på samme tid: en tvetunget lagkage lige i smasken på samtlige landets med plat modersmål blævrende nytårstaler."
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
"Ursula Andkjær Olsen har ikke noget at undskylde. Hun har begået et herligt tæppebombardement. Hun melder krig og gør det med ordene. Hun er fremførende, frembusende og fantasifuld i sit attack på snart sagt alt og alle. Hun hiver væsentlige områder i tilværelsen ind i vridemaskinen fra kærlighedsliv, filosofi til politik. Og det sker altid med blik for humoristiske kontraster. Med sans for overraskende effekter. (...) Nyd selv hendes spraglede, fyldige, flabede og fortvivlede sightseeing i vores hullede verden."
- Erik Svendsen, Jyllands-Posten
"den store, støjende symfoniske form, hvor mange temaer og motiver forvandles i et langt og komplekst forløb. Hun vil en dialogisk, diskuterende og ofte selvmodsigende stil, der taler og taler rundt om et emne, frem for at sætte det på spidsen i en skarp formulering eller et fortættet billede. Og hun vil et poetisk register, der spænder fra den hårdkogt filosofiske tanke til den ømme og sarte følelse, fra den oprigtigt anfægtede alvor til det uforpligtende småpjatteri. Det er, som jeg læser det, ambitionen. Og den opfyldes langt hen ad vejen. Atlas over huller i verden tegner et billede af en yderst kompleks virkelighed med mange sammenflettede planer: det eksistentielle (kærligheden osv.), det helt aktuelt politiske (Bush osv.), det religiøse, mytiske (syndfloden osv.)."
- Niels Lyngsø, Politiken
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Læs om Ursula Andkjær Olsen |
| Anmeldelser |