Om bogen
I anledning af Astrid Lindgrens 90-årsdag (i 1997) har Margareta Strömstedt samlet dette lille bind Astrid Lindgrens Klogebog, som næsten er blevet en levnedsbeskrivelse i miniatureudgave - med korte, karakteristiske udpluk af et langt livs forfatterskab og journalistik. Til trods for sit ringe format tegner Astrid Lindgrens Klogebog et levende billede af en enestående og elsket forfatter og en populær debattør, "en gennemklog og tilpas rapkæftet bondepige i sine bedste år".
Om forfatterne
Astrid Lindgren, 1907-2002, svensk forfatter, som har fornyet børnelitteraturen med skildringer, der rækker lige fra den stærke og antiautoritære
Pippi Langstrømpe (1945, da. 1946) til den temperamentsfulde
Ronja Røverdatter (1981, da. s.å.) og fra den ensomme drengs længsel efter en far i
Mio, min Mio (1954, da. 1955) til skarnsknægten
Emil fra Lønneberg (1963, da. 1964) og drengen, der finder mod og selvtillid i
Brødrene Løvehjerte (1973, da. 1974).
Med stor indlevelse i barnets verden blander Lindgren fantasi og virkelighed, humor og kvikke replikker i en unik fortællestil. Flere af værkerne er omsat til film, teater og tv.
Efter hendes død stiftede den svenske regering
Litteraturpriset till Astrid Lindgrens minne på 5 mio. svenske kr. Prisen blev første gang uddelt 2003 til Christine Nöstlinger og Maurice Sendak.
Læs mere om forfatterne