Om Inger Christensen
Inger Christensen (1935-2009), dansk forfatter; g.m. Poul Borum 1959-76. Et særpræg ved hendes digtning er opfattelsen af sprogsystemets eksistentielle karakter, markeret allerede i de første digtsamlinger, der anslår skabelsens tema i liv og kunst:
Lys (1962) og
Græs (1963), og fuldt udfoldet i hovedværket
det (1969), om tiden, kærligheden og døden, komponeret over talsystemer og lingvistiske begreber. Ind imellem kom to formeksperimenterende romaner,
Evighedsmaskinen (1964) og
Azorno (1967), fulgt af fortællingen
Det malede værelse (1976), hvor grundtemaet er iklædt renæssancedragt. Nye højdepunkter i poesi og systemtænkning af overrumplende indsigt er
Alfabet (1981) og
Sommerfugledalen (1991), der har givet hende et stort, også europæisk publikum, støttet af hendes suggestive oplæsninger. Essaysamlingerne
Del af labyrinten (1982) og
Hemmelighedstilstanden (2000) er digtningens værdifulde tankeledsagelse.
Læs mere om Inger Christensen