Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 299,00 |
|
Joachim Boldsen er nok verdens bedste håndboldspiller, og her fortæller han underholdende og indsigtsfuldt historier og anekdoter fra banen og omklædningsrummet ? om fightervilje og håndbold.
Hvad har du nu lavet, Joachim? siger min træner, Kent-Harry Andersson i telefonen.
Hvad mener du? spørger jeg irriteret.
Så forklarer han mig, at Flensborgs klubpræsident Frerich Eilts pludselig kom farende ind i logeområdet, hvor Kent-Harry sad og spiste med flere af mine holdkammerater efter kampen.
Boldsen er fyret, sagde Eilts rasende til Kent- Harry.
Jeg forklarer ham, at jeg har råbt "Kys mig i røven!" til Eilts, og Kent-Harry beder mig om at ringe til ham med en undskyldning, så han kan få mig tilbage på holdet.
Jeg skal kraftedeme ikke ringe til ham og sige undskyld. Det er ham, der har provokeret mig ved at sige, at jeg skal blande mig uden om. Så jeg forklarer Kent-Harry, at det får han mig ikke til, og så lægger vi på.
Jeg ved godt, at jeg har rodet mig ud i noget lort. Fyret. Jeg har stadig tre år tilbage af min kontrakt og når at tænke på, hvad fanden jeg nu skal gøre. Jeg har ikke lyst til at sige undskyld, men jeg har sgu heller ikke lyst til at forlade Flensburg.
Uddrag fra bogen.
| Om bogen |
| Læs uddrag |