Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 69,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"Godt skruet sammen og tankevækkende (...) Ida Jessen kan skrive en rystende præcis dialog"- May Schack, Politiken
"Du må bare læse videre og videre"- Lars Bukdahl, Weekendavisen
"Ida Jessen er fremragende, når hun går lige i hjertet på sine personer"- Jens Andersen, Berlingske Tidende
"Noget af en slammer"- Erik Svendsen, Jyllands-Posten
"En fantastisk velskrevet, men skræmmende fortælling"- Anne Borup, Fyens Stiftstidende
Joachim Hald, der altid har levet alene, forelsker sig hovedkulds i Susan og bliver far for hendes ni-årige datter, Ditte. Han og Susan får også en lille søn sammen. Men Susan er stormfuld og krævende, mere end Joachim kan klare. Skilsmissekampen begynder, og Joachim må sande, at Susan har et stærkt våben i baghånden.
Nu havde det nye liv sammen med Susan stået på i et par år. Den gamle ungkarletilværelse lå så langt tilbage i erindringen, at han huskede sin barndom bedre end den. Men han havde svage minder om en stilhed. En blankhed. Nu var entreen fyldt af snavsede støvler og affaldsposer, der skulle bæres ned. Tranquebarstellet blev smadret med en forrygende hastighed. Naboerne klagede over støj fra lejligheden. Bilen gik i stykker. Jacob lærte at gå og at sige sine første ord. Han var en lille tæt person med rødligt hår og blege kinder, der stille gik omkring og pillede ved ledninger og cd'er og bøger og stereoanlægget. Han havde et blegt lys lige under huden, en let svedig hårgrænse, en måde at se op på, når han blev taget i noget ulovligt. Indimellem kunne kærligheden til ham blive så stærk, at Joachim, når han sad på sit arbejde, fik trang til at lægge sig hen over skrivebordet og briste i gråd.
Jacob vågnede altid ved halvsekstiden, og da Susan ikke var morgenmenneske, stod Joachim op sammen med ham og kogte havregrød og barberede sig, mens Jacob hele tiden fulgte ham i hælene og talte med lavmælt, let klagende røst, indtil de var færdige og kunne komme i gang med den bedste tid på dagen. Timen i køkkenet, hvor de sad ved klapbordet, Jacob i sin høje stol og med hagesmæk, og spiste morgenmad, mens de andre sov. Joachim snakkede med sin søn om de ting, han fandt væsentlige. Han fortalte ham, hvad der stod i avisen, og hvordan man kogte en god havregrød. Han fortalte ham om sit arbejde og om Dittes skole. Jacob på sin side gjorde det samme. Han læste pegebøger højt, og bjæffede og mjavede og udstødte lyde som en mus med sutten vippende i mundvigen.
Denne time var den første af fire store glæder i Joachims liv. Den anden var at gå ud ad døren om morgenen, komme ind på kontoret, sige godmorgen, lukke sin dør og arbejde. Den tredje var at hente Ditte i skolefritidsordningen og sidde ved siden af hende i bussen på vejen hjem, mens hun snakkede om dit og dat og tegnede i duggen på vinduerne imens, sætte nøglen i døren, råbe hej og høre Jacob komme løbende over gulvet, løfte ham op og lægge sin kolde kind ind til hans runde, varme. Den fjerde var at gå hjemmefra og under navnet Anders S. Just indlogere sig på det hvide hotel på Vodroffsvej.
I alt gjorde han det syv gange.
Fra side 99-100.
"Godt skruet sammen og tankevækkende (...) Ida Jessen kan skrive en rystende præcis dialog"
- May Schack, Politiken
"Du må bare læse videre og videre"
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
"Ida Jessen er fremragende, når hun går lige i hjertet på sine personer"
- Jens Andersen, Berlingske Tidende
"Jeg skulle hilse og sige fra venner og bekendte, at romanens skildring ikke er hentet ud af det blå, vi har at gøre med en realistisk roman (...) Noget af en slammer"
- Erik Svendsen, Jyllands-Posten
"En fantastisk velskrevet, men skræmmende fortælling, om en mand, der bliver sendt noget så eftertrykkeligt til tælling"
- Anne Borup, Fyens Stiftstidende
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |