Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 175,00 |
|
Hvad siger Koranen om sløret? Har selvmordsattentater med religion at gøre? Kan man finde støtte for æresdrab i islam? Det er nogle af de spørgsmål, som behandles i denne bog, der er redigeret af professor i islamologi ved Lunds Universitet Jan Hjärpe. Derudover gennemgås bl.a. prygle- og dødsstraf, højtider, synet på alkohol, medicin og lægekunst, familieliv og ægteskab.
Hvorfor svarer vi, som vi gør?
Vi forklarer her, hvorfor en del spørgsmål ikke får noget svar, og vi fortæller om vores teoretiske udgangspunkter som religionshistorikere
Noget, som ofte bliver omtalt i forbindelse med islam, er forbuddet mod at drikke vin. Vi kommer også til at tage dette spørgsmål mere udførligt op længere fremme i denne bog. Det er en almindelig opfattelse, at islam forbyder alkoholholdige drikke i almindelighed, ikke bare vin (som er nævnt i Koranen), men også fx øl og whisky. Det kan alligevel forekomme, at mennesker, der anser sig selv for at være muslimer, drikker alkohol. Da vi forberedte bogen, fortalte nogen om et restaurantbesøg i Jordan for nogle år siden. En muslimsk ven havde bestilt en øl til maden. Bestillingen gik ikke ubemærket hen. Selskabet omkring bordet - som bestod af en gruppe unge svenskere - spurgte vennen, hvordan det kunne være. Var han ikke muslim? Svaret var kort: "Jo, men hvad så? Jeg er ikke nogen særlig god muslim!" Egentlig er det ikke så underligt. De fleste mennesker ved, at alkohol ikke er sundt, og at man burde holde sig fra det. Men det er jo ikke altid, man gør det, der er bedst for en selv. Den, der vil drikke et glas vin eller en øl uden at give afkald på sin identitet som muslim, kan også finde på forklaringer, der kan retfærdiggøre, at man forbryder sig mod noget, der af mange trosfæller opfattes som et afgjort forbud. Så kan man fx hævde, at det er en privatsag. Måske tilgiver Gud trods alt synden på Dommens Dag, hvis man i øvrigt er et godt menneske? Hvis man anstrenger sig for at følge islam og være god mod sine medmennesker, opvejer det måske i det lange løb en mindre forsyndelse. Gud er jo også kendt som den Barmhjertige, den der tilgiver. Og selv om mange holder fast ved, at der findes et alkoholforbud, så er alle ikke rigtig enige i det. I så godt som alle spørgsmål er der forskellige anskuelser, forskellige opfattelser, forskellige holdninger til, hvordan man skal forholde dig. Vi støder i praksis på mange forskellige former for tro og adfærd. Hvorfor får spørgsmål om islam og forskellige svar fra forskellige mennesker og af og til fra et og sammen menneske.
Mange af de spørgsmål, som vi er blevet stillet i årenes løb, handler om, hvad 'islam egentlig siger' om det ene eller det andet. Man vil vide, hvad islam er 'i sig selv'. Hvad der er islams 'sande væsen'. Det er spørgsmål, som er meget væsentlige for den troende, den som for sit eget (eller andres) vedkommende vil finde ud af, hvad man burde gøre og burde tro, fuldstændig uafhængigt af, om det er sådan, mennesker faktisk tror, handler og opfører sig. Man skelner da mellem, hvad man mener, at religionen egentlig skulle indebære, og hvad vi møder, når vi ser og taler med mennesker, og hvad vi ser og hører gennem medierne.
Vi er sekulære religionshistorikere og religionsantropologer. Det betyder, at vi ikke mener, at vi skal gøre det samme, som religiøse rådgivere eller religiøse ledere, prædikanter og dommere gør (og skal gøre). Vi vil besvare spørgsmålene om, hvad det er, mennesker faktisk møder, gør og udtrykker ? og se på, hvordan det forholder sig til religiøs tradition af forskellig slags.
Fra side 14-15
| Om bogen |
| Læs uddrag |